Et forsknings- og udviklingsprojekt som skal forbedre dialogen
mellem anbragte børn og unge og deres sagsbehandlere.
Formålet med projekt Teledialog er udvikle et koncept for brug af it, som kan styrke kommunikationen mellem anbragte børn/unge og kommunale sagsbehandlere. Denne brug kaldes i projektet for teledialog.
Håbet er, at teledialog kan styrke sagsbehandlerens kendskab til barnet/den unge og dermed øge muligheden for at tilbyde relevante indsatser eller gribe ind i sager, hvor det kunne være nødvendigt.
Ligeledes er det muligt, at teledialog kan medvirke til, at den anbragte kan øve tilstrækkelig indflydelse på beslutninger om egne forhold.
Hensigten med teledialog er ikke at erstatte ‘face-to-face’ samtaler, men at bruge it til yderligere at styrke kontakten mellem anbragte børn/unge og deres kommunale sagsbehandlere.
Teledialog er finansieret af Velux Fonden og afsluttes 1/4-2018.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så sender vi dig en mail, når vi laver et nyt notat, udgiver en artikel eller opdaterer denne side.